Hverdagrehabilitering – et begreb i fremmarch eller forfald?
Hverdagsrehabilitering er et af tidens ord, der bliver brugt i forbindelse med at ændre en tilstand fra noget mindre godt og til noget bedre. Begrebet blev defineret for mere end 10 år siden i 2004 i Danmark. Her står “Rehabiltering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.”
Og afhængig af hvad man hænger op på handicap-begrebet, har hver fjerde dansker faktisk et psykisk eller fysisk handicap og kan i princippet komme ind under begrebet hverdagsrehabilitering, hvilket devaluerer begrebet betragteligt.
Og i dag bruges begrebet i flæng: Ikke kun for dem der er beskæftigede med ældre, men også folk, der udskrives fra hospitaler eller folk med kroniske funktionsnedsættelser kan have gavn af få eller søge tilbud og muligheder for “hverdagsrehabilitering”. Hvis vi sorterer, folk med psykiske lidelser og kun beskæftiger os med bevægelseshandicap, har ca. 250.000 personer et bevægelseshandicap (tal som socialstyrelsen referer til og som efterhånden nærmer sig 15 år!, Er der nyere tal hører vi det gerne)
Og bevægelseshandicap går fra begyndende gigt til lam. Fra lette funktionsnedsættelser til svære bevægelseshandicap. Er det på tide med en ny officiel fortolkning af begrebet hverdagsrehabilitering??