Fødderne før træningen – tykke af vand

Før træningen startede så Henriettes hævede fødder sådan ud !

Så med viljen til sejr, troen på mirakler og ikke mindst alle de formanende, men stadig velmenende ord i rygsækken, tog jeg for 10 år siden hul på mit liv som paraplegiker.

Men Livet er jo, som bekendt, ikke altid lutter lagkage og dansen på de tornede roser kan oftest afstedkomme smerte og lidelse.

Dette måtte jeg for alvor sande, da jeg, i Oktober 2010 måtte akutopereres.

Jeg havde jo, naturligvis ikke, kunne affinde mig med de gængse aktivitetstilbud kommunen kunne tilbyde fysisk handicappede, og havde derfor, i min stræben efter overlevelse og sejr, slået mig på den sværeste sportsgren af alle, dressurridning.

Hesten havde jeg investeret i, og flere års slid og træning skulle nu udmønte sig i den ultimative drøm; billetten til Para OL 2012.