Efter 3 ugers træning
Og resultaterne lod ikke vente længe på sig.
Elefantfødderne skrumpede ind til en normal str. 39 og de dybe sår helede på rekordtid, sammen med min frygt for blodpropper i benene.
Min almentilstand og lungekapacitet blev mærkbar bedre for hver dag, og jeg kunne nu igen udføre dagligdags ting uden at miste pusten.
De slatne armmuskler som efterhånden lignede 2 punkterede balloner, genvandt deres styrke og jeg var igen i stand til at forflytte migselv uden fare for faldulykker og nye skader.
Balanceevnen, mave og lændemuskler som efterhånden var en saga blot, var genvundet med fornyet kraft. – En væsentlig faktor når man som jeg jo skal kunne holde balancen, og sidde ret i en dressursaddel uden at hive hesten i munden.
Mine lange og trættende ophold på toilettet pga. af den manglende peristaltik, blev omdannet til korte kontrollerede visitter på ?kontoret?.
Sidst men ikke mindst, sårhelingen…… Det altoverskyggende problem, som jo var grunden til min søgen efter et mirakel.
Sårsygeplejesken og lægen, som jo havde fulgt min mangelfulde og meget langsommelige sårheling tæt, havde svært ved at tro deres øjne.