Verden rundt på Sengecykel på Holstebro sygehus

//Verden rundt på Sengecykel på Holstebro sygehus

Verden rundt på Sengecykel på Holstebro sygehus

Sengecykling for dialysepatienter

AT REJSE ER AT LEVE!

Det slogan efterlever vi for tiden i dialysen i Holstebro.
Men må hellere starte helt forfra. I Januar 2011 kom en sygeplejerske ind og snakkede med blandt andet mig om, at de tænkte på at starte op med motion i dialysen. Med sig havde de en gammel godt brugt pedalanordning, som de bad mig prøve og som den venlige fyr jeg er stillede jeg naturligvis op.

Nu er jeg blind, men de fik den da sat op, så jeg kunne komme ombord og fik gang i tråddet! Den var ikke nem at styre på madrassen, men jeg kom da så godt igang, at de stoppede mig igen for den friktionsmodstand, der var på cyklen var ikke så god så den begyndte at være så varm at de var bange for sengetøjet!

Sengecykling i Dialyse - på dialyseseng

Senge cykling i Dialyse

Gang i udviklingen

Men nu var min nysgerrighed vakt, jeg cykler om sommeren i en tandemklub og herhjemme på en kondicykel så hvorfor ikke bruge tiden i dialysen til noget fornuftigt?Altså igang på nettet for at finde ud af hvor man købte en cykel til at have med i sengen? Jeg var inde forskellige steder uden det store held men så pludselig var der et firma med navn “LEMCO” som havde flere gode ideer om redskaber til motionsbrug.

Jeg fik en fyr med navnet Carsten Lemche i telefonen. Desværre sådan en havde de godt nok ikke, men hvis jeg/vi havde lyst ville han dagene komme og se hvad han kunne gøre!  Fedt nok, så vi lavede den aftale at han ville møde op hos os i dialysen. Han kom og der blev målt og vejet for og imod hvordan tingesten skulle se ud. I en dialyse er der jo meget, som skal være i orden, når det drejer sig om hygiejne, så den skulle være nemt at holde ren. Desuden skulle det jo være sådan, at den var nem at montere på sengen uden dårlige rygge og arme til følge!

En tålmodig sjæl den Carsten for de søde sygeplejersker havde jo også deres ideer om udformningen så først blev der lavet en vinkelplade hvor cyklen kunne monteres på, men så vejede det hele pludselig over 20 kg., og det var alt for meget til at en sygeplejerske måtte løfte cyklen på plads. Gode råd var dyre, jeg prøvede også selv at finde på noget, da sygeplejerskerne begyndte at sætte den fast med strips. Det holdt ikke cyklen fast, så jeg fik lavet nogle læderstropper med skridfast materiale som kunne spændes fast på gavlen i fodenden.

Måske godt forsøgt men de kunne ikke holde i længden!Men så havde Carsten Lemche været på messe i Tyskland og her fundet nogle spænder som var beregnet til at holde diverse poser mm. fast på sengekanten.

Nu blev de så monteret på cyklen og VOILA nu duede det!

Starten på turen

Vi var 4 på min stue som havde været med til at afprøve sengecyklen og gik alle ind for sagen så da cyklen endelig kørte perfekt skulle der ske noget! Nu var vi 5 på stuen men den ene må ikke cykle for sit hjerte men så havde vi jo en holdleder. Jeg var inde på nettet, men da jeg er blind var det der med kort lidt svært men det lykkes mig da at finde en vej til Hamburg så det blev vores første mål! Som vi erfarede måtte vi med den valgte rute flere gange køre på motorvej, så der var sørme nogen gange speed på! Derfor kørte vi sammen vel nær 50 km. hver gang i dialysen. Turen der nedad gav mange fortællinger, om hvilke oplevelser vi hver især havde haft på ruten tidligere, og havde vi det ikke sjovt før, fik vi det nu,aldrig manglede vi noget at snakke om, og en smule konkurrence er der selvfølgelig om, hvem der kan cykle længst og med den største modstand, men det er kun drillerier!

Ned gennem Europa

Men så var vi kommet til Hamburg og køre samme vej hjem var ikke sjovt så vi bestemte at tage turen til Paris, kunne statsministeren klare turen kunne vi vel også! Nu var det så vores holdleder der overtog ruteføringen og vi~ kørte ned gennem Holland hvor der var nogen snak om hvor der var bjerge dernede, en af rytterne er tidligere langturschauffør og havde nok mest kørt på motorveje, ihvertfald var han og en anden af de faste ryttere ikke enige om hvordan landskabet så ud dernede så det gav grundlag for megen udveksling af hvor og hvad man hver især havde oplevet førhen. Men til meget god underholdning for resten af stuen! Men så nåede vi Paris og da Tour de France havde løbet hen over skærmen sommeren igennem havde vi lært at når man når ind til Paris vanker der champagne! Proppen røg af en flaske og når man dertil får Kransekage så er dagen bestemt reddet!

Sengecykling for dialysepatienter på Holstebro Dialyseafdeling

Senge cykling i Dialyse

Ingen havde lyst til at stoppe her, så der kom forslag om at køre til Mallaga, for nu var det ved at være midt på vinteren, og vi ville gerne ned til varmen! Fra Holstebro til Hamburg havde der været ca. 350 km., til Paris små 1300 mere men nu kom vores længste tur, nemlig 1815 km.!

Vores holdleder – hun er en meget stor fan af rødvin, ikke mindst de franske, så nu gik turen fra det ene vindistrikt til den næste, men da vi jo havde god tid betød det ikke noget med et lille ærinde udenfor ruten. Der var jo en del bjerge som skulle passeres, men heldigvis har vi en bjergrytter på holdet han skal altid have spændt modstanden på cyklen efter at vi andre har brugt den. Og han fik ekstra mange kilometer at køre! Vi er nu på vej ned gennem Spanien men varmen lader godt nok stadig vente på sig men håbet er jo lysegrønt så vi fortsætter.

Det værste er at næste forslag til ruten er Island rundt så vi skulle jo helst have samlet godt med varme inden hvis ikke vi skal hoppe i de varme kilder!

Motion i dialysen

Min private fornemmelse af at bruge cyklen er at jeg får mere ud af dialysen. Det siges også, at det gavner at motionere, mens man ligger i dialyse, men jeg mener ikke det er videnskabelig undersøgt, mærkeligt nok! Jeg har selv efter 41 års diabetes dårligt blodomløb i bentøjet, og det har de hidtil aldrig villet gøre noget ved, men netop i denne tid hvor jeg skriver dette skal jeg nu faktisk afsted for at få gjort noget ved sagen, ved det ikke men jeg har da lov at tro det blandt andet skyldes motionen og ihvertfald fortsætter jeg! Også~ den uro man kan føle i benene sidst under dialysen er jeg kommet af med og det er bestemt en lettelse!

Der er vist et par billeder i forbindelse med dette stykke papir, og der er f.eks. et kort som hænger i forbindelse med opholdsstue, så alle kan følge med i vores tur, og jeg ved da at det har fået en ung mand til at tage turen sammen med os, men han kører sin egen tur forstås. Han er meget effektiv, og er vist ved at overhale os så nu går snakken om det!

Da vi nåede Paris kom de søde sygeplejersker med medaljer til os, og der blev taget fotos, måske er nogen af dem også med her!

Konklusionen er at det har været en besværlig, men sjov tur at komme igennem, både med udvikling af sengecyklen, og ikke mindst den fælles cykeltur ned gennem Europa så godt både firmaet og ikke mindst dialysen i Holstebro holdt ud! Vi har nu 5 af Lemcos cykler på afdelingen, skænket af bl.a. Nyreforeningen, og det siges at de bliver flittigt benyttet, jeg (gammel veteran på sygehuse) kunne sagtens forestille mig, at hvis man er sengeliggende i længere tid, ville det være en god måde at holde systemet og ikke mindst muskulaturen igang på.

Af | 2018-02-01T14:43:04+00:00 oktober 10th, 2014|Sengeliggende|0 kommentarer

Om forfatteren:

Lige her på lemco.dk: Coperate blogger blandt 7hundrede andre ting og ellers online nørd med hang til marketing, konverteringsoptimering, usability, ecommerce og appetitligt design

Efterlad en kommentar