lemco-rehab-traeningscykler-handicap-kørestol

Klik & Bestil Online

Specialist i kørestolsbrugere

&

Og gangbesværede

mand med stokdame med stok

Første uge med cyklen

//Første uge med cyklen
Første uge med cyklen2018-03-13T18:32:03+00:00

To dage senere kom cyklen.

To dage senere, modtog jeg, som aftalt med Carsten Lemche, et stk. LEMCO Combi Bike.

Og ganske som beskrevet i telefonen, var min nye træningspartner, og vejen ud af fysisk forfald, lynhurtigt samlet og klar til enkeltstart. 8 skruer, og 1…..2….3…. så var fødderne spændt på, og afsted det gik.

Jeg havde slet ikke tænkt mig at starte stille og roligt ud, som Carsten Lemche havde foreslået,; ” 20 minutter Henriette, husk nu at din krop lige skal vænne sig til omstillingen”  Ja right, tænkte jeg….så den fik hvad den kunne trække i 20 minutter, 3 gange om dagen ……

Allerede efter de første 200 m kunne jeg mærke en let summen i mine baller. 

Ja jeg kunne jo følge med i hvor langt jeg havde kørt, hvor mange kalorier jeg havde forbrændt og hvor længe jeg havde knoklet på displayet. Da jeg havde tilbagelagt ca. 6 km, måtte jeg lige, med blodet susende i ballerne, køre i pit, for pludselig opdagede jeg en helt anden og uventet effekt:

Mine tarme, som de sidste 5 måneder. havde været sat helt ud af funktion pga. medicin og inaktivitet, begyndte at give livstegn fra sig. Hvor mærkeligt dette fænomen end måtte lyde for mennesker med normalfungerende tarmfunktion, var denne genopståelse endnu en fantastisk gave.

Combi-biken, alias Miraklet, blev for mig et uundværeligt  redskab i min dagligdag, den fik fra første øjekast en placering i mit hjem som svarede helt overens med dens betydning for mit ve og vel, nemlig helt centralt. Midt på stuegulvet.

Der stod den og var klar når jeg var klar, morgenhår, nattøj, ildelugtende morgenånde og svedlugt, det var helt uden betydning. Bedre træningspartner skal man da lede længe efter.

Jeg hev og sled mig igennem, mange kilometer og kalorier og de efterfølgende uger. Og resultaterne lod ikke vente længe på sig.